Om Marie Fink og Finks Dialog
Jeg er procesleder, facilitator, coach og certificeret protreptiker med base i Aabenraa. Jeg arbejder med ledere, teams, skoler, dagtilbud og organisationer i hele Danmark.
Jeg er procesleder, facilitator, coach og certificeret protreptiker med base i Aabenraa. Jeg arbejder med ledere, teams, skoler, dagtilbud og organisationer i hele Danmark.

Gennem mange års erfaring med projektledelse, aktionslæring og lederudvikling hjælper jeg mennesker og teams med at skabe refleksion, retning og meningsfuld udvikling.
Mit arbejde er særligt forankret i protreptiske samtaler, æstetiske processer og praksisnære metoder. Jeg er optaget af, hvordan refleksion, kreativitet og sanselige greb kan åbne for nye perspektiver i ledelse, samarbejde og organisatoriske forandringer.
I mit masterspeciale arbejdede jeg med æstetiske, kreative og filosofiske processer. De metoder har jeg siden videreudviklet og gjort til en del af min praksis som facilitator og coach. Når kroppen og sanserne får lov til at tænke med, oplever jeg ofte, at samtaler og udviklingsprocesser bliver mere levende, ærlige og forankrede.
Det kan hjælpe ledere, medarbejdere og teams med at få øje på værdier, mønstre og nye handlemuligheder.
I min podcast taler jeg med gæster om de forandringer, der former os som mennesker. Blandt gæsterne er professor i ledelsesfilosofi Ole Fogh Kirkeby, professor i psykologi Reinhard Stelter og professor i anvendt filosofi Finn Thorbjørn Hansen.
Ved siden af Finks Dialog er jeg formand for skolebestyrelsen på Høje Kolstrup Skole, og jeg har en grunduddannelse i bestyrelsesarbejde fra Erhvervsakademi Aarhus.
I bestyrelsesrummet bidrager jeg med et strategisk og udviklingsorienteret blik. Jeg er optaget af, hvordan bestyrelser skaber værdi gennem tydelig retning, kvalificeret tilsyn, gode beslutningsprocesser og et konstruktivt samspil med ledelsen.
Bestyrelsesformand siden 2025, næstformand 2023-2025
Medlem 2018-2023, under Uddannelses- og Forskningsministeriet
Næstformand i skolebestyrelsen 2015-2021
Medlem af skolebestyrelsen 2011-2013
Søger I et bestyrelsesmedlem eller et medlem til jeres advisory board?
Kontakt mig om en bestyrelsespostJeg holder til i Aabenraa i Sønderjylland og samarbejder med organisationer og private i hele Danmark.
Skal vi tage en uforpligtende samtale om, hvordan jeg kan hjælpe?
Læs, hvad professor Ole Fogh Kirkeby og andre, jeg har arbejdet med, fortæller om samtalerne og samarbejdet.
Marie besidder menneskekundskab og udtalt psykologisk sans og dermed evnen til indlevelse i det andet menneskes livsverden …
Marie besidder menneskekundskab og udtalt psykologisk sans og dermed evnen til indlevelse i det andet menneskes livsverden, og til at forstå, hvilke værdier det orienterer sig imod. Dette giver et optimalt udgangspunkt for at bistå den anden i at vende sig mod det væsentlige i sig selv.
Marie formår at mobilisere en kritisk fantasi, der ved at gribe samtalepartnerens mentale styrker og gode vilje, kan hjælpe til at føre ham mod åbninger i sit indre univers. Marie er meget bevidst på den vanskelige skelnen i den dialogiske praksis mellem det almene og det biografiske, og har herigennem vist sin forståelse af protreptikkens grundlag, hvor analytisk indsigt står stærkere end narrative udlægninger. Hun forstår at spørge dybt vedkommende og båret af en sikker fornemmelse for det, der er rigtigt for den anden; at forløse og at lade den anden gå rigere bort fra samtalen end da han kom.
… Samtalen blev ved med at arbejde i mig længe efter. … Det kræver et dygtigt menneske at navigere sådan en samtale og det har man i Marie. En klar anbefaling herfra
Den protreptiske samtale med Marie, er en unik indgang til, gennem refleksion, at skabe en varig ændring og nysgerrighed og at finde sit "hvorfor". Jeg fik, gennem samtalen med Marie, en dialog der skabte professionel og personlig udvikling. Undervejs dukkede både humor og dybde op, vi talte fx om, hvordan min far og jeg kunne have hele dialoger, hvor vi bare brummede til hinanden, og om de “hylder og kasser” jeg sorterer verden i både professionelt og privat. Samtalen blev ved med at arbejde i mig længe efter. Og har skabt nogle "ankre" for mig at udvikle mig videre fra. Det kræver et dygtigt menneske at navigere sådan en samtale og det har man i Marie. En klar anbefaling herfra
Tak til finksdialog for at give mig værktøjerne til at forfølge mine ambitioner.
Marie Fink er procesleder, facilitator, coach og certificeret protreptiker og står bag Finks Dialog i Aabenraa. Hun arbejder med ledere, teams, skoler, dagtilbud og organisationer i hele Danmark og er vært på podcasten Dialog om forandring.
Marie Fink har en master i procesledelse og organisatorisk forandring og en pædagogisk diplomuddannelse, og hun er uddannet folkeskolelærer. Hun er certificeret protreptiker hos professor i ledelsesfilosofi Ole Fogh Kirkeby og har en grunduddannelse i bestyrelsesarbejde fra Erhvervsakademi Aarhus.
Ja. Marie Fink har været formand for skolebestyrelsen på Høje Kolstrup Skole siden 2025 og var næstformand fra 2023 til 2025. Hun har tidligere været næstformand i skolebestyrelsen på Stubbæk Skole, og fra 2018 til 2023 sad hun i et advisory board for internationalisering af skoler under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Hun har en grunduddannelse i bestyrelsesarbejde fra Erhvervsakademi Aarhus.
En protreptiker er en samtalepartner, der er uddannet i protreptik, den filosofiske samtaleform, som undersøger de værdier, der bærer et menneskes liv og valg. Marie Fink fra Finks Dialog er certificeret protreptiker hos Ole Fogh Kirkeby, der har udviklet metoden i Danmark.
Finks Dialog holder til i Aabenraa i Sønderjylland. Marie Fink samarbejder med organisationer og private i hele Danmark.

Du kan enten ringe direkte eller sende en besked. Jeg ser frem til at høre fra dig.
Skriv til mig
Tak for din besked.
Jeg vender tilbage hurtigst muligt.