Gå til indhold
Podcast · Dialog om forandring

Podcasten Dialog om forandring

En podcast om ledelse, filosofi og livet. Jeg inviterer gæster ind til samtaler om forandringer, både de store og de små.

Marie Fink, vært på podcasten Dialog om forandring
Marie FinkVært på Dialog om forandring
Om podcasten

Hvad er Dialog om forandring?

Dialog om forandring er en podcast om de forandringer, der former os som mennesker.

Vi taler om personlige skift, vendepunkter og erfaringer. Sammen udforsker vi, hvad der sætter forandringer i gang, og hvordan vi kan forstå os selv og vores valg på nye måder.

Protreptiske samtaler er også en del af podcasten. I nogle episoder kan du høre, hvordan en protreptisk samtale lyder, fx med Gerda på 7 år.

Coveret til podcasten Dialog om forandring med Marie Fink
Nyeste episode · Afsnit 16

Hans Fink

Professor i filosofi

Alt er natur: En samtale med professor i filosofi Hans Fink

En samtale med filosoffen Hans Fink om naturalisme, mennesket som naturvæsen, sandhed, værdier og om at forstå verden uden at blive sammenhængsblind. Og om den på én gang enkle og filosofisk komplekse pointe: “Det er, som det er, fordi det gik som det gik.”

Episoder

Alle 16 episoder af Dialog om forandring

  1. Hans Fink

    Professor i filosofiAlt er natur: En samtale med professor i filosofi Hans Fink
    59 min

    En samtale med filosoffen Hans Fink om naturalisme, mennesket som naturvæsen, sandhed, værdier og om at forstå verden uden at blive sammenhængsblind. Og om den på én gang enkle og filosofisk komplekse pointe: “Det er, som det er, fordi det gik som det gik.”

  2. Ole Fogh Kirkeby og Henrik Kronborg Olsen

    Professor i ledelsesfilosofi og indehaver af IndsiQtAt give slip: Med professor i ledelses filosofi Ole Fogh Kirkeby og Henrik Kronborg Olsen, indehaver af IndsiQt
    60 min

    Ole og Henrik taler om deres indre kraft og om at give slip. Om et lys med en flamme, der brænder klart. Om en løveunge, der nogle gange leger frit og andre gange træder frem med ro og styrke, når kraften skal beskytte. En samtale, der ikke søger hurtige svar, men åbner et rum for eftertanke.

  3. Sanne Østergaard

    Forfatter, lektor og coachChampagnebobler og forandring: Forfatter og lektor Sanne Østergaard om trivsel
    49 min

    I dette afsnit af Dialog om forandring er Sanne Østergaard Nissen, forfatter, lektor og coach, gæst i studiet. Vores samtale handler om trivsel, positiv psykologi og Sanne fortæller om, hvornår og hvordan interessen for den mentale sundhed spirede frem. Sanne deler både personlige erfaringer med stress og depression og bringer sin faglige viden i spil gennem konkrete øvelser og perspektiver. Under samtalen kommer vi også ind på Sannes kreative sider som sanger, poet og maler og Sanne fortæller, hvordan de sider af hendes bidrager til flow og meningsskabelse. Undervejs præsenterer hun brugbare værktøjer som taknemmelighedsøvelser og PERMA-modellen, der kan styrke velvære i både arbejdsliv og hverdagsliv. Afsnittet giver også indblik i Sannes arbejde med undervisning og rollen som podcast vært.

  4. Danielle Eerenberg-van Heck

    Stifter af MAZEEnglishMAZE’s Journey from Idea to Growth with founder Danielle Eerenberg-van Heck
    32 min

    In this episode, we meet Danielle, the founder of MAZE, who shares her personal journey building the company MAZE. Driven by a strong desire to dare to listen to her inner voice, Danielle shares her thoughts about finding the courage to take the leap into entrepreneurship and about daring to do it together with her husband. MAZE started seven years ago as a one-person business. Today, Danielle employs more than 50 people across MAZE and the ice cream shops. This is a story of growth shaped by courage, partnership, and the will to build something of your own. https://maze-subsidies.com/

  5. Dorte Torp Andreas

    Formand for SkolelederforeningenLangtidsholdbare skoleledere. Med Dorte Torp Andreas formand for Skolelederforeningen
    34 min

    I denne episode deler Dorte Torp Andreas, formand for Skolelederforeningen, sine perspektiver på de vilkår og den kompleksitet, som præger skolelederes hverdag. Hun peger på, hvordan mængden og spændvidden af ledelsesopgaver i stigende grad fjerner muligheden for at arbejde med det, mange skoleledere er optaget af: skoleudvikling, medarbejderudvikling samt trivsel og udvikling for både børn og unge.Samtalen kredser om, hvordan den store spændvidde i ledelsesopgaverne kan udfordre langtidsholdbarheden i skoleledelse og dermed også kvaliteten i vores skoler. Dorte fortæller samtidig om det, folkeskolen faktisk lykkes med, og inviterer til dialog om behovet for en mere nuanceret og positiv fortælling om folkeskolen. En fortælling, der anerkender kompleksiteten, men også ser værdien i det arbejde, der hver dag udfoldes i og omkring skolen.

  6. Finn Thorbjørn Hansen

    Professor i anvendt filosofiUndringskompasset, en samtale med professor i anvendt filosofi Finn Thorbjørn Hansen
    57 min

    I denne episode af Dialog om forandring, fortæller professor i anvendt filosofi Finn Thorbjørn Hansen om sin dialogmodel Undringskompasset. Det er en model som kan skabe rammerne for eksistentielle, transformative og undrende samtaler. Hvordan får man øje på det usynlige og hvad kan en filosofisk samtale åbne op for? Kan undringsfællesskaber måske fremme ’eksistentiel sundhed’ som er noget andet end fysisk og mental sundhed? Det skriver Finn Thorbjørn Hansen aktuelt om, i en ny bog, som er på vej, der har arbejdstitlen: Veje til livsundren og eksistentiel sundhed: Når kunst, filosofi og naturen i sig selv er helende og udviklende. Finn Thorbjørn Hansen fortæller om sin rejse til at materialisere Underingskompasset og om, hvordan Undringskompasset anvendes og hvem der anvender det; fx sundhedsvæsenet, Louisiana og et innovationsprojekt i Vejle. Kunne du tænke dig, at blive klogere på, hvordan man kan facilitere samtaler ud fra dialogmodellen, så er denne episode et godt sted at starte. Vil du på kursus, så udbyder Ann Charlotte og Finn Thjorbjøn Hansen et løbende. Hold øje med denne hjemmeside: Undringskompasset

  7. Jakob Bøving Arendt

    Direktør for Rådet for Sikker TrafikSikkerhed og strategi med plads til sjov, Direktør for Rådet for Sikker Trafik Jakob Bøving Arendt
    40 min

    I denne episode taler Jacob Arendt, direktør for Rådet for Sikker Trafik, om sit første år i posten, organisationens strategiske fornyelse og arbejdet med at gøre trafiksikkerhed relevant for hele Danmark. Han deler erfaringer om presse, kampagner, lederskab og samarbejde og hvordan det er at træde ind som direktør i en organisation, som bare kører rigtig godt.

  8. Reinhard Stelter

    Coachingpsykolog og professor i psykologiAkkrediteret coachingpsykolog & professor i psykologi Reinhard Stelter; Transformative dialoger
    48 min

    I denne episode er akkrediteret coachingpsykolog & professor Emeritus, ph.d. i psykologi Reinhard Stelter i studiet. Stelter fortæller om udviklingen fra første til anden generations coaching og over til tredje generations coaching. Stelter deler sine refleksioner over, hvorfor inddragelse af kropslig sansning også hører til i coachingen. Episoden af Dialog om forandring berører også coachingens rolle i ledelse og hvorfor coaching bør hedde transformative dialoger.

  9. Mathias Granum

    Forfatter og efterskolegrundlæggerForfatter og efterskolegrundlægger Mathias Granum: En ledelsesrejse
    52 min

    I denne episode fortæller forfatter og efterskolegrundlægger Mathias Granum om sin bevægelse fra at stifte en efterskole, til at lede og drive den og om at slippe forstander rollen. Mathias taler om det, der sker, når ambitioner, ansvar og hverdagsliv kalder på nye valg og deler åbent sine erfaringer med frisættende skole og ledelse og de dilemmaer og konflikter, der opstod undervejs. Mathias deler sin historie om beslutningen, om at stoppe som forstander og i stedet træde ind i lærerrollen. Og hvordan beslutningen frigav tid til fordybelse, som blev til det rum, hvor Mathias kunne skrive bogen Fra monsterelev til mønsterelev. Du kan finde episoden på Spotify, Apple og Podbean og jeg vil meget gerne høre, hvad du tager med dig fra samtalen. Del din feedback på finksdialog.dk.

  10. Alexander von Oettingen

    Rektor for UC SydNår verden taler til os: Resonans, ledelse og liv med rektor for UC Syd Alexander von Oettingen
    38 min

    I denne episode taler rektor Alexander von Oettingen om Hartmut Rosas resonansbegreb og hans optagethed af begrebet. Samtalen rummer både personlige refleksioner, konkrete ledelsesudfordringer og idéer til, hvordan hoved, hånd og hjerte kan balanceres i praksis for at fremme mening og bæredygtighed.

  11. Maibritt Isberg Andersen

    Direktør for Ztrong og protreptikerSamtalens magi med direktør for Ztrong Maibritt Isberg Andersen
    32 min

    I dette afsnit deler Majbritt Isberg Andersen sin rejse til at blive protreptiker og forklarer, hvordan protreptiske samtaler bidrager til indsigt, forandringer og hvordan de sætter spot på det eksistentielle. Hun fortæller om praksis, magi og hvordan samtalerne hjælper mennesker til at finde nye veje og handlemuligheder.

  12. Allan Van Hansen

    Forfatter og tegnerEnsomhed og kærlighed med forfatter og tegner Allan Van Hansen
    44 min

    I denne episode af Dialog om forandring udforsker vi de dybe emner ensomhed og kærlighed gennem en intim samtale med Allan Van Hansen. Allan, en passioneret sprognørd, forfatter, kunstner og lektor, deler sin personlige historie om at leve med en følelse af fangenskab i ensomhedens rum og om, hvad det betyder at vokse op som tvilling. Samtalen dykker ned i Allans indre verden, hvor han åbent udtrykker sit ønske om tosomhed. Allan beskriver sin oplevelse af ensomhed som både en barriere og en ven og reflekterer over den svære balance mellem at værdsætte alenetid og længes efter menneskelig kontakt. Samtalen kommer omkring sårbarhed, skam og mod og Allan inviterer os ind i de udfordringer, han har mødt på sin vej. Denne episode lægger op til eftertanke og giver mulighed for at reflektere over egne livsvalg og forhold til kærlighedens mange former.

  13. Anja Bo

    Journalist og facilitatorAnja Bo: Journalistisk nysgerrighed og mod i demokratiets tjeneste
    38 min

    I denne episode har jeg Anja Bo i studiet, en inspirerende journalist og facilitator, kendt for at løfte den demokratiske debat. Anja deler sine tanker om vigtigheden af at give plads til forskellige perspektiver og udfordre de normer, som ofte bliver taget for givet i samfundet. Vi får et indblik i hendes karriereskift, hvordan mod og nysgerrighed har drevet hendes mange professionelle valg, og betydningen af at konfrontere magtbærer med oversete stemmer. Anja beskriver også hendes personlige rejse med et højere fokus på relationer, tålmodighed og tillid. Lyt med for at blive klogere på, hvordan Anja Bo bidrager til at sætte fokus på, at kvalificere samtaler på tværs af forskellige platforme, og hvordan hendes temperament og passion for store livsbidder stadig præger hendes tilgang til livet.

  14. Rob Houben

    Direktør for ALL LEARNERSEnglishTo Spark Changes with CEO of ALL LEARNERS Rob Houben
    44 min

    In this episode, we sit down with Rob Houben to hear his inspiring journey from student in the Dutch school system to global advocate for better learning environments. We explore how Robs personal story has shaped his view on learning and why he believes that the right environment and conditions are absolutely crucial for students to thrive. Rob shares his insights on creating flexible, supportive learning spaces that honor each person’s unique path. Join us as Rob dives into his approach to promoting learning through personal growth, social connection, and helping schools adapt to the demands of modern education.

  15. Gerda, 7 år

    Protreptisk samtale med et barnAt rejse, en protreptisk samtale med Gerda, 7 år
    14 min

    I denne korte, protreptiske samtale møder du Gerda på 7 år, som gerne vil tale om at rejse. Gennem nysgerrige spørgsmål og et roligt nærvær åbner samtalen op for barnets perspektiver, drømme og forståelser. Et eksempel på, hvordan den protreptiske samtaleform også kan skabe meningsfulde refleksioner sammen med børn.

  16. Rachel

    LærerEnglishWho Influences Whom? A Teacher's Reflection on Influence
    27 min

    In this protreptic conversation, Rachel, a dedicated teacher, explores the meaning of influence. Together, we reflect on how she shapes the lives of her students, and how she herself is influenced by her colleagues and school leadership. A thoughtful dialogue about responsibility, relationships, and the subtle forces that guide our actions.

Podcasten er for dig, der er nysgerrig og gerne vil finde inspiration i andres historier. Du finder Dialog om forandring på Spotify, Apple Podcasts, Podbean og Podimo.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål om podcasten

Hvad handler podcasten Dialog om forandring om?

Dialog om forandring er en podcast med Marie Fink fra Finks Dialog om de forandringer, der former os som mennesker. Gæsterne taler om ledelse, filosofi, skole, trivsel og om de personlige skift og vendepunkter, der sætter forandringer i gang.

Hvem har været gæst i Dialog om forandring?

Gæsterne i Dialog om forandring er blandt andre Hans Fink, Ole Fogh Kirkeby og Henrik Kronborg Olsen, Sanne Østergaard, Dorte Torp Andreas, Finn Thorbjørn Hansen, Jakob Bøving Arendt, Reinhard Stelter, Mathias Granum, Alexander von Oettingen, Maibritt Isberg Andersen, Allan Van Hansen og Anja Bo.

Kan jeg høre en protreptisk samtale i podcasten?

Ja. I Dialog om forandring kan du høre protreptiske samtaler, blandt andet med Gerda på 7 år om at rejse og med læreren Rachel om indflydelse. Samtalerne viser, hvordan Marie Fink arbejder med protreptik.

Hvor kan jeg lytte til Dialog om forandring?

Du kan lytte til Dialog om forandring på Spotify, Apple Podcasts, Podbean og Podimo. Tre af episoderne er på engelsk.

Portræt af Marie Fink
Marie FinkFinks Dialog
Kontakt mig

Skal vi tage en uforpligtende samtale?

Du kan enten ringe direkte eller sende en besked. Jeg ser frem til at høre fra dig.

Skriv til mig

RingSkriv til mig